XXX
XXXX
ACT står for Acceptance and Commitment Theray , som er en empirisk dokumenteret behandlingsmetode. ACT bygger på adfærdsterapi og kognitiv terapi og blev skabt af psykologen Steven Hayes og kollegaerne Kelly Wilson og Kirk Stroshal.
Frem for at fokusere på at reducere eller undgå ubehag, vil du med metoden ACT lære teknikker til at rumme det ubehag, der alligevel ikke kan ændres eller kontrolleres, og i stedet lægge vægt på at skabe et indholdsrigt og værdibaseret liv, og dermed ikke gået glip af selve nuet.
ACT bygger på opfattelse af at en normal tankevirksomhed hos et sundt og rask menneske naturligt medfører psykologisk lidelse. Du er ikke defekt. Din hjerne fortæller dig bare en masse ting og gør egentlig bare sit job. Det er ikke altid særligt hensigtsmæssigt, og det er netop med metoderne inden for ACT, du kan undersøge det nærmere, og dermed forbedre dit liv.
ACT er baseret på seks grundprincipper, der tilsammen skal hjælpe dig med at udvikle en livsforandrende bevidsthed, der kaldes psykologisk fleksibilitet. Jo større psykologisk fleksibilitet man har, jo bedre kan man håndtere smertelig tanker og følelser, og jo mere effektivt kan man handle for at skabe et rigt og meningsfuldt liv for sig selv, altså forbedre sin livskvalitet.
Kilde: Russ Harris, ACT teori og praksis og Lykkefælden.




